Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

TRIVSELSDAG 2023

Så er årets TRIVSELSDAG, som var arrangeret af elevrådet, netop afsluttet.

Vi startede med morgensamling og fællessang, hvorefter elevrådet fortalte om dagens program og om vores undersøgelse af "Sproget" i forbindelse med indsatsen "Når sproget slår".

Undersøgelsen viser, at der er 80%, der svarer at sproget mellem børnene er fint, og 20% svarer at det ikke er pænt.

Elevrådet kunne også fortælle, at vi fortsat har fokus på, hvordan vi taler med hinanden, og at vores mål er, at mange flere skal opleve, at der oftest bliver talt pænt til og med hinanden i skolen. Elevrådet laver to undersøgelser mere inden sommerferien, som de fortæller om på morgensamlinger.

I de første lektioner arbejdede alle børnene i klasserne med forskellige trivselsforløb. Det samler vi op på til morgensamling fredag, - for vi kunne ikke nå det i dag.

Efter 10-pausen stod den på samarbejdsøvelser rundt på skolen på blandede hold. Nøj, hvor var det nogle fede lege og aktiviteter, der var fundet på. Og nøj hvor var der god stemning på holdene.

En af aktiviteterne var "Fællesskabssuppen", som blev fremstillet i skolekøkkenet af alle de medbragte grøntsager.

Efter alle samarbejdsøvelserne blev det tid til at smage suppen, og der blev spist helt op, - undtagen den rest, der ikke nåede at koge færdig, og som Klubbørnene kan glæde sig til at nyde i morgen.

Vi nød suppen på legepladsen i det dejligste forårsvejr.

TAK for en fantastisk dag til alle.TrivselsdagTrivselsdagTrivselsdagTrivselsdagTrivselsdagTrivselsdagTrivselsdagTrivselsdagTrivselsdagTrivselsdagTrivselsdag